Strategiske versus ikke-strategiske omkostninger

Øg din virksomheds profit og markedsandele ved at øge dine strategiske omkostninger. Investeringen til dette finder du ved at skære i dine ikke-strategiske omkostninger.

Det er vigtigt at kende fordelingen mellem virksomhedens strategiske og ikke-strategiske omkostninger i forretningen. 

Strategiske omkostninger

Strategiske omkostninger er omkostninger, som skaber ny forretning til din virksomhed, og som forbedrer din bundlinje. Dette er omkostninger til salg, marketing, samt udvikling af forretningen.

Ikke-strategiske omkostninger

Ikke-strategiske omkostninger er alle andre omkostninger i din virksomhed. Det er driftsomkostninger, som du bruger til at holde forretningen vedlige. Driftsomkostninger kan være administrative omkostninger til ansatte, husleje, bogholder, advokat, computer, produktionsomkostninger, osv.

Bruger du nok på strategiske omkostninger?

Jo flere penge, som du lykkes med at bruge på strategiske omkostninger – mens du sparer på de ikke-strategiske omkostninger – desto større profit kan du skabe i din virksomhed.

Hvis du bruger flere penge på din langsigtede forretning end dine konkurrenter, så har du en god mulighed for at vinde mere forretning. Det øgede budget kræver, at du har styr på hvor mange penge, som din virksomhed bruger på strategiske versus ikke-strategiske omkostninger.

Dette kan du formentlig få styr på ret hurtigt. 

Kig i regnskabet og notér alle dine strategiske omkostninger, og hold dette op imod dine samlede udgifter. Bruger du 100.000 kroner/årligt på salg og marketing, mens dine samlede årlige udgifter er på 8.000.000 kroner – og profitten er på 200.000 kr./årligt?

Så er det måske tid til at øge dine strategiske omkostninger og skære de ikke-strategiske omkostninger.

Strategiske omkostninger bygger virksomheder

Det er vanskeligt at holde de ikke-strategiske udgifter nede. 

Omkostningerne popper op, som en badebold i svømmehallen. Det er derfor et vedvarende arbejde at fjerne driftsomkostninger, og det skal gentages hver gang, at der skal tages stilling til nye omkostninger i virksomheden.

Det kræver også et stålsat blik at holde sit fokus på de strategiske omkostninger. Strategiske omkostninger som udvikling af nye forretningsområder kan først tilføre ny forretning til virksomheden i fremtiden. 

Konklusion

Hvis du investerer dine strategiske omkostninger omhyggeligt, og bruger flere penge (smartere) end dine konkurrenter, så vil du dominere dit marked. Jo flere penge, at du sparer på dine ikke-strategiske omkostninger vil du kunne investere i dit strategiske arbejde.

Din profit skulle gerne øges, hvis du lykkes med at øge dine strategiske omkostninger, og samtidig skære i dine ikke-strategiske omkostninger.