Strategi

Social Medie Strategi

En plan giver dig retning, så du ikke spilder din tid, energi og penge.

Vi starter med en strategi. Vi laver en plan. Vi laver arbejdet.

Social medie strategi til små virksomheder

Det er svært for mindre virksomheder at finde tid til at håndtere sociale medier.

Det gør ikke livet lettere, at der findes så mange sociale medier!

Som virksomhedsejer i en lille virksomhed er “handling” automatreaktionen. Det betyder, at der ofte ikke lægges en plan for virksomhedens brug af de sociale medier.

Sociale medier uden plan

Uden en plan, så arbejder du i blinde.

Små virksomheder er ofte på Facebook med begrundelsen “alle er på Facebook”. Det er også et godt sted at starte, men hvad ønsker du at opnå med din tilstedeværelse?

Hvis du ønsker at øge kendskabet til din forretning “brand awareness”, så bør din strategi være anderledes, end hvis du ønsker flere kunder.

Du skal derfor beslutte dig for et mål med at være på sociale medier. Dette mål skal passe med dit overordnede marketingmål i marketingplanen

Med dette mål, så kan du også vurdere hvilke sociale medier, som vil være de bedste.

Kend dit publikum

Studér dine kunder. Hvem er de, og hvad ønsker de at se på de sociale medier?

Denne information skal du bruge til at lave dit indhold til dine sociale medier. Du kan lave en “buyer persona”, så det er helt klart hvordan, at dit publikum agerer.

Du kan finde information om dit publikum dér de allerede er fx Facebookgrupper.

Kend din konkurrence

Dine konkurrenter bruger allerede de sociale medier, så tjek dem ud. Hvad gør de rigtigt og forkert?

Skriv det hele ned, så du har en lille analyse af dine konkurrenter. Hvilke sociale medier bruger dine konkurrenter? Hvor stærk er deres tilstedeværelse, og vil du kunne gøre det bedre?

Hvis dine konkurrenter er gode på Facebook, men ikke på Instagram, så kan du overveje at fokusere på Instagram.

Kend dig selv

Hvis du allerede bruger sociale medier, så bør du stoppe op, og vurdere din hidtidige indsats på hvert enkelt medie.

  • Hvad virker, og hvad virker ikke?

  • Hvem engagerer sig typisk med min virksomhed på det sociale medie?

  • Hvilke medier bruger min målgruppe?

  • Hvordan klarer jeg mig ift. konkurrencen?

Din analyse skulle gerne illustrere formålet med at bruge hvert af de sociale medier. Hvis formålet ikke er tydeligt for dig, så spørg dig selv:

  • Er min målgruppe her?

  • Hvordan bruger målgruppen dette medie?

  • Kan jeg meningsfuldt bruge dette medie til at opnå min virksomheds målsætninger?

Disse spørgsmål vil hjælpe dig til at holde din sociale medie strategi fokuseret.

Opsætning af konti til sociale medier

For et hvert socialt medie, som du bruger bør du have et formål fx “Formålet med at bruge Linkedin er at øge potentielle medarbejderes kendskab til virksomheden”.

Ved opsætning af din konti:

  • Sørg for at udfyld alle felter med information om din virksomhed.

  • Brug søgeord som din målgruppe ville bruge.

  • Sørg for at tilpasse dine profilbilleder mv. til det sociale medies standardstørrelser.

Find ud af hvilket sociale medie, som din virksomhed bør bruge.

Lad dig inspirere

Hvis du mangler inspiration til dine sociale medier, så kan du evt. lade dig inspirere via Facebooks success historier.

Tjek dine egne favorit virksomheder. Hvordan bruger de deres sociale medier til deres fordel?

Du kan også spørge dine kunder og følgere til råds om hvilken information, som de ønsker mere af.

Social medie kalender

En social medie kalender gør det muligt at holde dine sider aktive. Uden en kalender, så vil du tabe fokus.

En kalender er et godt redskab til at planlægge frem i tiden. Har du eksempelvis et stort event i kalenderen fx kundereception, så kan du forberede dette til de sociale medier.

I kalenderen kan du angive:

  • Tidspunkt

  • Tema

  • Tekst

  • Billeder

  • Links

I din kalender kan du fastsætte hvilket indholds mix, som skal offentliggøres fx:

  • 60 % af indholdet skal drive traffik tilbage til hjemmesiden

  • 20 % af indholdet skal reposte indhold fra branchen

  • 10 % af indholdet skal bestå tilbud, salg, mv.

  • 10 % af indholdet skal omhandle historier fra virksomheden.

Evaluering

Mål din indsats og dine resultater. På denne måde kan du vurdere effekten af tiden på de sociale medier.

Du bør justere din indsats og din sociale medie strategi på basis af din evaluering.

Du kan også spørge din målgruppe og dine følgere til råds.



Marketing til ambitiøse

virksomheder

En langsigtet strategi giver større chance for succes, men har du akut brug for kunder i biksen, så har vi også tricks i ærmet.

SEO kan være et fantastisk redskab for din virksomhed. De fleste mindre virksomheder negligerer SEO, fordi at SEO kræver tid og tålmodighed.
Aske Schou
askeschou.com