Strategi

Marketingplan

En plan giver dig retning, så du ikke spilder din tid, energi og penge.

Vi starter med en strategi. Vi laver en plan. Vi laver arbejdet.

Marketingplan for dummies

Jeg elsker planlægning.  Og jeg elsker at skrive – så stop endelig når det bliver for meget for dig.

Indhold i artiklen

  1. Identificér dit budskab
  2. Få styr på din hjemmeside
  3. Søgemaskineoptimering af din hjemmeside
  4. Annoncering (Google, Facebook,…)
  5. Affiliate og partnerprogrammer
  6. Hyr en konsulent
  7. Emailmarketing
  8. Public Relations (PR)
  9. Blog
  10. Video
  11. Sociale Medier
  12. Analyse og evaluering
  13. Organisér 
  14. Du har ikke tid nok

1. Identificér dit budskab

Få styr på dit budskab “Unique Selling Proposition” (USP). Hvad gør din virksomhed til noget særligt, og hvordan kommunikerer du dette?

Overraskende få virksomheder kan forklare hvorfor, at deres forretning er noget særligt. Dette er naturligvis skræmmende, hvis virksomhederne har medarbejdere på lønningslisten, og regninger at betale. 

Hvad er den ene ting, som du gerne vil kommunikere til dine kunder? Hvad gør dit elektrikerfirma anderledes end de 7 andre i dit lokalområde? Er du ligesom alle de andre? Så er der jo ikke noget, der gør din virksomhed til noget særligt.. Så det skal vi lige starte med at afklare.

Det er svært! Fordi hvorfor er elektriker A er forskellig fra elektriker B?

Identificér dit USP

Guide til at identificere dit USP:

  • Hvad er dine kunders specifikke behov?
  • Hvad ønsker dine kunder virkelig meget?
  • Hvordan kan din service løse kundens behov?
  • Hvilke faktorer motiverer kunden til at købe?
  • Hvorfor har dine eksisterende kunder valgt din service frem for konkurrenternes?

Hvorfor er denne øvelse relevant?

Du skal kommunikere dit budskab i din (digitale) marketing!

Vi skal fx bruge budskabet på din hjemmeside, i dine reklamer, emailmarketing, osv. Dit budskab er den røde tråd, som binder din kommunikation og din service sammen.

Når din kommunikation og service hænger sammen, så undgår du forvirrede kunder. Derfor får du også flere kunder.

Og vigtigere endnu, så giver dit buskab dig et fokus, så du kan kanalisere din energi mod det bedst mulige output for din virksomhed. Det bedste for din virksomhed er iøvrigt glade kunder. 

Fokus (budskab) * Energi (marketingindsats) = Resultat (flere kunder).

2. Få styr på din hjemmeside

Din hjemmeside skal være god.

Det nytter ikke noget, at den blot findes. Mange servicevirksomheder har denne tilgang.

Måske går det også godt med den nuværende hjemmeside! 

Men forestil dig hvor godt, at det kunne blive med en indsats – Præcis som du gør en indsats i det arbejde, som du leverer til dine kunder!

Tjek hjemmesiden

Kig på din hjemmeside, og vurdér følgende:

  • Kommunikerer jeg mit budskab?
  • Er min hjemmeside relevant for kunder?
  • Signalerer hjemmesiden professionalisme eller ligner den lidt noget rod?
  • Bruger jeg min hjemmeside aktivt til at få kunder?
  • Hvornår har jeg sidst forbedret min hjemmeside?
  • Hvor mange kunder får jeg pt. via min hjemmeside, og kunne jeg få flere?
  • Er hjemmesiden sikker?
 
Super. 

Nu kan du enten vælge at gøre noget ved det, skrive det på din “det kommer aldrig til at ske to-do liste”, eller lukke øjnene.
 

3. Søgemaskineoptimering (SEO)

Søgemaskineoptimering (SEO) kan give dig mere trafik til din hjemmeside, fordi at man nu kan kan finde din hjemmeside på Google.

Hjemmesidebesøgende kan give dig penge på lommen, så du kan få din løn. Det er åbenlyst.

Det er mindre åbenlyst hvordan man laver SEO, og der er heller ingen åbenlyse garantier med SEO.

SEO udvikler sig hele tiden, fordi at Google (med flere) konstant ændrer og forbedrer deres søgemaskine.

Derfor varierer dine placering på Google fra dag til dag, måned til måned, og år til år.

SEO positionerer din virksomhed i toppen af markedet

Den virksomhed som arbejder med sine søgemaskineresultater kan hurtigt forbedre sig. Den virksomhed som bliver ved med at arbejde med SEO vil ende i toppen af poppen på Google.

Nummer 1 på Google får typisk 30 % af al trafik på den konkrete søgning. Top 3 resultaterne på Google får typisk 70 % af trafikken tilsammen.

Hvis du ikke ligger på søgeresultatets side 1, så eksisterer din virksomhed i realiteten ikke på internettet.

Minimal konkurrence i lokal SEO

Mange virksomheder arbejder ikke med SEO, fordi at det kræver speciel viden og en aktiv indsats. Og det er præcis derfor, at din virksomhed skal gøre det!

Konkurrencen er på et lavt niveauu i Danmark. Det betyder, at enhver som arbejder seriøst med SEO står overfor en gevinst. 

Punktum.

4. Betalt annoncering

Du har utallige muliheder for at reklamere for din virksomhed på internettet. Reklamer på Google eller Facebook kan være et dejligt redskab for din virksomhed.

Fordele ved annoncering

  • Du kan teste nye budskaber og produkter
  • Du kan få kunder via søgeresultater, som du ikke kan findes på via Google.
  • Du kan målrette dine annoncer din ønskekunde.
  • Du kan reklamere tilbud.
  • Du kan reklamere for events
  • Du kan finde kvalificerede medarbejdere til et ledigt job!?

Måske du har en konkret idé til din virksomhed?

Analysér

Det koster penge at annoncere. Chok.

Du vil derfor gerne gøre effektivt brug af din investering. Det kræver, at du evaluerer resultaterne af dine annoncekampagner. 

Med en evaluering af dine annoncer sikrer du, at du kun bruger penge på de bedste annoncer.

5. Hyr en konsulent

Lad mig være ærlig.

Det er så her, at min service er relevant for dig. Spring hurtigt dette afsnit over, hvis det ikke er interessant.

Du kan gøre det hele selv. Og du vil sagtens kunne lære det.

Men har du tiden til det?

Har du passionen?

Tid er penge, så hvorfor ikke bruge pengene på tid i stedet?

Se mig.

6. Emailmarketing

Man kan også kalde det “nyhedsbreve”. Sådan hedder det i Jylland.

Det er ikke alle, som køber din ydelse med det samme. Nogle er nysgerrige, men skal have tid til at træffe en beslutning.

Med emailmarketing har du mulighed for at fastholde dine fans ved løbende at sende dem mails med relevant information.

Med emailmarketing har du en mulighed for at modne de tilmeldte til et potentielt køb i fremtiden.

7. Public Relations (PR)

Public Relations (PR) er vigtigt.

Kan du få din virksomhed i et nyhedsmedie, brancheblad eller lignende, så kan din virksomhed gå fra rugbrød til champagne nattenover.

Selv lokalnyhederne kan være utrolig værdifuld for din lille virksomhed. 

De fleste medieforbrugere har en stor tillid til fx nyhedernes evne til at prioritere de vigtigste nyhedshistorier. Hvis din virksomhed har klaret cuttet til nyhedsstrømmen, så kan du pludselig blive et husholdningsnavn.

8. Blog

Med en blog kan du dele viden og aktuelle historier med dine kunder.

En blog er en god mulighed for at skabe en dialog og forbindelse til dine kunder.

De lærer dig at kende, fordi du skriver om dine interesser, din viden og med dit sprog.

Din viden, tanker, personlighed og virksomhedens kultur kan udtrykkes gennem dine blogindlæg.

9. Video

Kender du nogen, som hænger foran flimmerkassen med Netflix, HBO, you name it..?

Video er et stærkt medie til at fange kunders opmærksomhed, og en god måde til at vise din identitet.

Du kan ikke gemme dig på et kamera!

Video er et stærkt medie til at afsløre din stemme, dialekt, bevægelse, humor, personlighed, troværdighed og meget mere. 

Dine kunder kan afsløre mange sociale indikatorer. Det er med til at give dig troværdighed. Og troværdighed er vigtigt for, at du kan overbevise en kunde til at købe din service.

10. Sociale medier

Vælg dine kampe, og vælg dine sociale medier.

Facebook

Du har sikkert allerede en virksomhedsside “business page” på Facebook. Det er en nem og god måde at få din virksomhed på det digitale verdenskort “internettet”. 

En aktiv Facebookgruppe er god til at fastholde kunder og interesserede. En facebookgruppes succes krræver, at du har en fantastik ydelse til dine kunder – eller gider de ikke bruge din gruppe.

Din aktivitet på Facebook viser, at din virksomhed er aktiv. En Facebookside, som ikke har aktuelt indhold fremstår forladt. Dette er ikke et indtryk, som du ønsker at give potentielle kunder.

Sørg for at dele viden og indhold på din Facebookside.

LinkedIn

LinkedIn er godt til B2B og rekruttering. Du kan både skabe kontakt til købere og potentielle partnere.

Lad os være ærlige. Ingen er ærlige på LinkedIn. 

LinkedIn’s svaghed kan blive din styrke

LinkedIn er et hæmmet medie, fordi at alle frygter at støde sine kollegaer, tidligere kollegaer, kunder, samarbejdspartnere. 

Dette betyder, at indholdet på LinkedIn er lidt kedeligt. Lad mig illustrere med nogle opfundne eksempler.

Nye udfordringer
  • “Nye udfordringer! Efter 3 gode år hos revisionsselskab X har jeg fået nye udfordringer. Jeg har haft nogle fantastiske år, hvor jeg blandt andet har stået i spidsen for X’s implementering af et stort IT-projekt. Det er med vemod, at jeg tager afsked med mine kollegaer, og ikke mindst min chef, som gav mig chancen.”
Den selvpromoverende kommentar til et populært indlæg
  • “@indlægshaver jeg er helt enig i dine betragtninger. Vi har selv haft lignende oplevelser med denne teknologi i vores virksomhed [indsæt promoverende virksomhed]. Vi håndterede udfordringerne for en stor international kunde med vores agile projektledelse. Interesserede kan tage kontakt til min kollega @salgsansvarlig.”
Videredeling af blogindlæg om egen virksomhed
  • [En medarbejder deler et indlæg, som promoverer egen virksomhed. Artiklen fra virksomheden er semi kedelig, og derfor kan medarbejderen heller ikke nænne at skrive en personlig bemækning til indlægget.]
 
På LinkedIn er der mulighed for at få positiv opmærksomhed, hvis man er villig til at dele sin personlighed i sine indlæg. De fleste menneskker er bange for andres mening om dem, og dette acceleres på et professionelt medie, som LinkedIn. Derfor er der særligt meget plads til at skille sig ud på LinkedIn. 
 
Det er gode nyheder, fordi LinkedIn er en rigtig god måde, at skabe forbindelser og salg i B2B.
 
Konklusion: Del ud af din personlighed på LinkedIn.

Youtube

Youtube er den 2. største søgemaskine i verden, og den ejet af den største søgemaskine i verden.

Der er vist ikke grund til alt at skrive mere her.

Google My Business

Google My Business er et socialt medie, som er overset.

Det er blandt et socialt medie, fordi at brugere kan give anmeldelser af din virksomheder. Og det er vigtigt, at du har styr på disse anmeldelser.

Andre medier

Der findes mange sociale medier, så du skal vælge dine kampe fx WhatsApp, Pinterest, Twitter, SnapChat, mv.

Spørg din teenager, som sikkert kender nogle flere.

11. Analyse og evaluering

Du er begyndt at bruge tid og penge på digital marketing, men ved du hvad der virker?

Mange ting vil ikke fungere som tiltænkt. Men hvordan finder du af om din marketingindsats fungerer?

Google Analytics

Google Analytics er et gratis værktøj, som mange har installeret, men aldrig har brugt. Det bør du lave om på nu.  

Google Analytics giver dig en god viden om din hjemmesides performance, og det er absolut et must-have for din virksomhed

Google Search Console

Hvis det er vigtigt for din virksomhed at ligge nummer 1 på en Google søgning, så er Google Search Console endnu et must-have.

Redskabet giver dig mulighed for at se din placering på Google over tid, antallet af kliks til din hjemmeside, samt det samlede antal søgninger på et bestemt søgeord.

Sociale mediekonti (Facebook, Google My Business,..)

Med en virksomhedskonto, så har du typisk adgang til at se særlige data omkring din virksomhedsside på dit sociale medie. Det gælder uanset hvilket medie du anvender.

 

12. Organisér

Organisér dit arbejde.

Brug de redskaber, som du bedst kan lide til at organisere dit arbejde. Du kommer langt med papir og blyant, men der sker utrolig meget på dette område, så hvis du vil prøve noget nyt, så er der mange fikse alternativer.

Her er mine værktøjer

Asana er et opgavestyringsværktøj, som du kan bruge til dine egne opgaver, men også til fælles projekter i din virksomhed. Glem alt om at styre projekter i Excel!

Trello er opgavestyringsværktøj. 

Slack er et kommunikationsredskab, så du slipper for at skrive mails.

Google Suite er ligesom Microsoft Offce, men som alt andet Google laver, så er det bedre end dinosaueren Microsoft.

13. Du mangler tid

Indrømmet. Hvis du læser denne artikel, så har du for meget tid!

Spøg til side. 

Du ved allerede, at du ikke kan nå at jagte alle dine ideer og opgaver. 

Du skal derfor prioritere og planlægge din marketingindsats.

Jeg foreslår, at du starter med at fokusere på den ene ting, som kan gøre den største forskel for din virksomhed. Herfra kan du se hvordan tingene udvikler sig.

Hvis du har mange ressourcer i virksomheden, så kan du starte flere marketingindsatser på samme tid.

Marketing til ambitiøse

virksomheder

En langsigtet strategi giver større chance for succes, men har du akut brug for kunder i biksen, så har vi også tricks i ærmet.

SEO kan være et fantastisk redskab for din virksomhed. De fleste mindre virksomheder negligerer SEO, fordi at SEO kræver tid og tålmodighed.
Aske Schou
askeschou.com