Strategi

Din hjemmeside

Du bestemmer over din hjemmeside. 

Dit vigtigste digitale aktiv

Din hjemme er vigtig

Med denne artikel vil jeg beskrive hvorfor, at din hjemmeside er vigtig for din virksomhed.

Indhold i artiklen

  1. Din hjemmeside er vigtig
  2. Enkel og fokuseret
  3. Husk budskabet
  4. De glemte features
  5. Hjemmesiden giver dig troværdighed
  6. Dit digitale knudepunkt

1. Din hjemmeside er vigtig

Din hjemmeside er grundstenen i din virksomheds kommunikation. Og det er vigtigt, at du designer og kommunikerer korrekt. 

Nogle gange forklares en pointe bedst ved at illustrere dens modsætning.

Elektrikeren som ikke “troede på hjemmesider”

Der var engang en elektriker i en dansk provinsby i Vendsyssel. Han troede ikke på hjemmesider, som han sagde. 

Han havde tidligere haft en hjemmeside, som han selv lavede. Elektrikeren kunne se, at der ikke kom noget resultat af sit arbejde, hverken besøgende eller kunder havde været på hjemmesiden. Han drog konklusionen, at hjemmesider ikke virker.

Elektrikeren var en “do’er”. Så han rykkede videre til det næste, og nedlagde hjemmesiden. 

Elektrikeren fik en Facebookside, fordi Facebook virkede rigtig godt. Elektrikeren havde ikke offentliggjort nyt indhold på sin Facebookside i 10 måneder, og seneste indlæg var et billede af et juletræ, som inkluderede skriften “glædejul og godt nytår”. Hver dag havde en minimum et par stykker på sin Facebookside.

Elektrikeren havde lavet underskud de seneste 4 år i træk, og tæret af egenkapitalen.

Uden en hjemmeside..

Din hjemmeside er din digitale adresse, butiksvindue, reception og skranke. Derfor duer det ikke at negligere sin hjemmeside.

Ingen besøgende

Der kom ingen besøgende på elektrikerens hjemmeside. Den digitale konkurrence blandt elektrikere i den nordjyske provinsby er ellers ikke overvældende. Med en begrænset indsats, så ville man kunne rangere i toppen af Google i denne provinsby.

Elektrikeren kendte ikke til SEO og hjemmesidedesign, så han har aldrig vidst hvad han gik glip af..

Ingen kunder

Besøgende på en hjemmeside bliver ikke automatisk til kunder. Hvis din hjemmeside ikke er nyttig eller interessant for den besøgende, så klikker de på et af de mange andre Google resultater.

Du skal derfor designe din hjemmeside, så den er nyttig og interessant.

2. Enkel og fokuseret

Hold din hjemmeside simpel

En kompleks hjemmeside er sværere at vedligeholde. En mindre servicevirksomhed vil derfor have svært ved at vedligeholde hjemmesiden. Du har sikkert mange andre opgaver på dit bord, som også skal løses. 

Hold derfor din hjemmeside simpel.

Målret dine landingsider?

Den første side, som den besøgende lander på er en landingside.

Din forside er et eksempel på en klassisk landingside.

På din landingside bør du skabe et godt førstegangsindtryk. Denne side er derfor særlig vigtig for at fange de besøgendes interesse. 

Kommunikér til kunden

Mindre virksomheder kan have en tendens til at skrive i et teknisk sprog. 

Sørg altid for at kommunikere i et direkte sprog, så kunden kan forstå dit budskab.

 

3. Husk budskabet

Dit Unique Sellening Proposition skal kommunikeres via din hjemmeside.

Dit USP er designfundamentet for din hjemmeside. Når kunden første gang møder din virksomhed fx på din hjemmeside, så skal dit budskab kommunikeres. Derfor skal du indrette din hjemmeside efter dette budskab.

Hvis du eksempelvis promoverer dig med din gode kundeservice i dit budskab, så skal det også være nemt at kontakte dig fx via korte svartider, telefonsupport, chatsupport, mv.

Du kan kan også dele ud af din viden på din hjemmeside via video eller en blog, så man kan se, at du er gavmild med dine gode råd.

Det hjælper også, hvis du illustrerer, at du har givet kunderservice til tidligere kunder. Dette kan du understøtte med henvisning til anbefalinger eller kundecases.

Din hjemmeside bør også være brugervenlig, og generelt efterlade den besøgende på hjemmesiden med ro i maven velvidende, at du har styr på din forretning.

4. De glemte features

Chat

Jeg synes, at langt flere servicevirksomheder burde have en chat på deres hjemmeside.

En chat bidrager med flere fordele.

  1. En chat på din hjemmeside vil  signalere autoritet. I dag har kun store og professionelle virksomheder en chat på sin hjemmeside.
  2. Med en chat, så har besøgende altid nemt ved at kontakte din virksomhed. Du får derfor flere leads.
  3. Chatten giver et større engagement på din hjemmeside, og dette er godt for din søgemaskineoptimering.
  4. Du kan indgå i en live dialog med potentielle kunder. Du kan imødegå deres tvivl i det øjeblik, at tvivlen er opstået.

Video

Video fanger vores opmærksomhed – tænk bare på Netflix og Youtube.

Video bidrager med flere fordele:

  1. Video signalerer autoritet. Video er ikke noget, som alle har på sin hjemmeside.
  2. Video fanger vores opmærksomhed, så budskaber kommunikeres godt.
  3. Du kan ikke gemme dig på video, så de besøgende lærer dig og din virksomhed at kende.

5. Hjemmesiden giver dig troværdighed

En ordentlig hjemmeside er fundamentet for din digitale troværdighed.

Alle og enhver kan lave en facebookside eller end LinkedInprofil.

Modsat, så koster det tid og penge at lave en flot og relevant hjemmeside. Desto flottere og mere relevant din hjemmeside er, desto større troværdighed signalerer din forretning. Det er logik.

Online køb af ydelser er anderledes end fysiske køb i butik, da det kan være svært for kunden at teste troværdigehden af sælgeren (dig). Derfor skal du gøre det let for kunden at teste din troværdighed. Din hjemmeside er et vigtigt redskab til at kommunikere troværdighed, og den er et knudepunkt for din digitale troværdighed.

 

6. Dit digitale knudepunkt

Din hjemmeside er et knudepunkt for alle dine digitale aktiviteter.

Du ejer din hjemmeside, og du kan designe din hjemmeside som du ønsker. Du kan bruge video, grafik, blog, podcast, osv. Du kan dermed kommunikere præcis det udtryk, som du ønsker til dine kunder.

Du ejer ikke Facebook, LinkedIn, Google osv. Du er derfor underlagt deres regler, og du kan i princippet risikere, at de lukker dine konti. Du er også begrænset af deres layout, deres brugere, deres opdateringer, og meget mere.

Når du poster indholder på dine sociale medier, eller bruger annoncering, så kan du henvise til information på din hjemmeside (du henviser dem til en landingsside). 

Du kan inkludere flere forskellige budskaber på din hjemmeside. Dine  annoncer og sociale medier vil henvise tilbage til disse budskaber på din hjemmeside.. På denne måde bliver din hjemmeside et knudepunkt for dine digitale aktiviteter.

Når du har fået besøgende på din hjemmeside, så kan du engagere dem med dit indhold, og opfordre dem til at kontakte dig via:

  • Kontaktformular
  • Email
  • telefon
  • chat
  • Tilmelding til nyhedsbrev
 
 

Marketing til ambitiøse

virksomheder

En langsigtet strategi giver større chance for succes, men har du akut brug for kunder i biksen, så har vi også tricks i ærmet.

SEO kan være et fantastisk redskab for din virksomhed. De fleste mindre virksomheder negligerer SEO, fordi at SEO kræver tid og tålmodighed.
Aske Schou
askeschou.com